Dagen i dag gik stille og roligt for sig med en tur i skoven. Mange ser det godt nok som noget ganske useriøst, men jeg ser det som sjov og lærerig træning.
Men okay, jeg starter også lidt militarystævner, så det er vigtigt, at Cylle kan gå et godt tempo i galop uden at være ved at dø, så for os, der er en rask galop i et lidt højt tempo stadig træning. Men det er nu ikke fordi vi bare løber derudaf. Nej, vi træner lidt intervaller blandt andet, netop for, at han stadig skal være og blive hos mig. På det punkt er han virkelig fantastisk, for han bliver altid hos mig. Godt nok er der sten og blade, der kan være dødsens farlige, men han bliver altid hos mig.
Jeg har ikke været i skoven (vi er så heldige at have to tæt på, hvor Cylle står opstaldet) siden før Bodil kom på visit, så der var mange (store og brede!) træer, der var væltet. Desværre var de FOR store og brede til, at jeg ville springe dem. Dog elsker jeg Cylles indstilling, når han ser væltede træer på vores vej: rask tempo, ørene fremme, og først når (hvis - gjorde jeg i dag) jeg stopper ham, så stopper han. Ellers er det med gå-på-mod og med den der attitude: "intet træ er for stort for mig". Han er fantastisk! :-)
Nu mangler vi bare at få pillet det kyllingepjat af ham, men mon ikke det kommer med tiden ;-)