Dagen i går blev brugt til lidt let dressur. Keeedeligt, men desværre nødvendigt. Jeg trøstede mig selv med, hvad vi havde i vente til dagen efter.
Han gik heldigvis fint nok, og det skulle jo også bare være lidt let og hyggedressur :) .
I dag havde jeg set frem til! Jeg har virkelig glædet mig, som et lille barn! Og jeg blev da heller ikke skuffet.
Vi var til terrænkursus ude på Skårup Overgård. Jeg har hørt både godt og skidt om kurset derude, men jeg har det lidt med at drage mine egne konklusioner i stedet for at lade andre gøre det for mig, så jeg fik os meldt til, og vi kom af sted.
Jeg var positivt overrasket. Jørgen som han hedder var rigtig god, og jeg synes, at han tacklede tingene rigtig godt.
Nu f.eks. min kære Cylle. Han er ikke særlig glad for vand, så selvfølgelig blokerede han foran vandet. Men Jørgen kom med nogle rigtig gode fif, og derefter kom han i vandet. Cylle var næsten helt pjattet med det bagefter ;-).
Vi fik sprunget både op og ned, så det var super lækkert. De har allerede lavet banen til stævnet om tre uger, så vi har faktisk snydt lidt ;-). Men det er jo bare til vores fordel. Jeg havde i hvert fald en rigtig god dag, og det er jeg sikker på, at Cylle også havde.
Fantastisk med en hest, der bare tager alting i stiv arm, er frisk og klar på alt.
Fantastiske mulle <3. 
